Vedtægter for Dansk Selskab For Miljøret
§ 1.
Selskabets navn er "Dansk Selskab for Miljøret".
Selskabets hjemsted
er København.
§ 2.
Selskabets formål er
at virke for fremme af interessen for
miljøretten som juridisk diciplin,
at virke for fremme af kendskabet til og udviklingen af
miljøretten, og
at virke for forståelsen hos og samarbejdet imellem jurister
og andre med
særlig tilknytning til eller interesse for miljøret i Danmark og i
udlandet.
§ 3.
Stk.1:
Som personligt medlem kan optages enhver, der har
juridisk kandidateksamen eller juridisk bacheloreksamen eller iøvrigt efter
bestyrelsens vedtagelse har kvalificeret sig indenfor miljøretten.
Stk.2:
Som medlemmer i
øvrigt kan endvidere optages offentlige eller private juridiske personer, der
virker inden for det miljøretlige område.
Stk. 3:
Medlemmerne betaler
et af generalforsamlingen fastsat kontingent, der for medlemmer efter § 3, stk.
2 kan forhøjes.
§ 4.
Stk. 1:
Selskabets øverste
myndighed er generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i
maj måned. Første ordinære generalforsamling afholdes i maj 1993. Indkaldelse
til generalforsamlingen sker på bestyrelsens foranledning ved skriftlig
meddelelse herom til medlemmerne med mindst 3 ugers varsel. Indkaldelsen skal
indeholde dagsorden samt en kort redegørelse for de forslag, der skal
behandles. Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal
indsendes til bestyrelsen inden den 15. marts.
Stk. 2:
Dagsordenen for
generalforsamlingen skal omfatte:
1) Valg af dirigent
2) Forelæggelse af bestyrelsens beretning
3) Godkendelse af regnskab
4) Behandling af forslag
5) Fastsættelse af kontingent
6) Valg af medlemmer til bestyrelsen
7) Valg af revisor
8) Eventuelt
Stk. 3:
Generalforsamlingen
ledes af dirigenten, der afgør alle spørgsmål vedrørende generalforsamlingens
ledelse og afstemning.
Stk. 4:
På
generalforsamlingen har alle personlige medlemmer, jfr. § 3, stk. 1, én stemme.
Stemmer kan ikke afgives i henhold til fuldmagt. Medlemmer som omhandlet i § 3,
stk. 2 skal lade sig repræsentere af personer med fast tilknytning til
medlemmet og har 2 stemmer.
Stk. 5:
Alle beslutninger tages
ved simpel stemmeflerhed, medmindre andet er fastsat i disse vedtægter. Ændring
af selskabets vedtægter kræver, at mindst 2/3 af de på en generalforsamling
mødte medlemmer stemmer herfor.
Stk. 6:
Ekstraordinær
generalforsamling afholdes efter bestyrelsens bestemmelse, og indkaldelse
hertil skal finde sted, når mindst 25 medlemmer skriftligt fremsender anmodning
herom med angivelse af de forslag, der ønskes behandlet. Indkaldelse til
ekstraordinær generalforsamling skal ske inden 6 uger fra anmodningens
modtagelse og med mindst 3 ugers skriftligt varsel herom til medlemmerne.
§ 5.
Stk. 1:
Selskabet ledes af
en bestyrelse, der består af 3 - 7 medlemmer, valgt af generalforsamlingen.
Bestyrelsens medlemmer vælges for et år ad gangen. Nyvalgte
bestyrelsesmedlemmer tiltræder og afgåede bestyrelsesmedlemmer fratræder
umiddelbart efter generalforsamlingen.
Stk. 2:
Bestyrelsen vælger
blandt sine medlemmer selskabets formand og en eller flere næstformænd på det
første bestyrelsesmøde, som følger efter en ordinær generalforsamling.
Stk. 3:
Bestyrelsen
fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk: 4:
Bestyrelsen kan i
fornødent omfang antage fremmed medhjælp.
Stk. 5:
Bestyrelsen kan
træffe beslutning om selskabets tilknytning til internationale organisationer
inden for miljøretten.
Stk. 6:
Bestyrelsen har
adgang til at indbyde gæster til selskabets møder.
§ 6.
Selskabet tegnes af
formanden eller af to medlemmer af bestyrelsen.
§ 7.
Selskabets
regnskabsår er kalenderåret.
Første regnskabsår
løber dog fra stiftelsen til udgangen af 1992.
Selskabets regnskab
revideres af den af generalforsamlingen valgte revisor.
§ 8.
Selskabet opløses
ved beslutning herom på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af samtlige
stemmeberettigede medlemmer af selskabet stemmer herfor. Beslutningen skal
indeholde bestemmelse om anvendelse af selskabets eventuelle formue til formål,
som ligner de i § 2 anførte.
Opnås sådant flertal
ikke, men der blandt de mødte er flertal for opløsning, indkaldes inden 2
måneder til ny generalforsamling, hvor opløsning kan besluttes af et flertal af
de mødte medlemmer.
Vedtaget på den stiftende generalforsamling den 2.
december 1991
Rettelse foretaget på generalforsamling 29. maj 1996.
Advokat Birgitte
Refn Wenzel Advokat Irene
Wittrup
Advokat Poul
Hvilsted Fuldmægtig Karen Aarøe
Viceformand Inger Vaaben Professor, dr.jur. Orla Friis
Jensen
Professor Karsten Revsbech